Kender I de dage, hvor man bare er i sengen hele dagen?! Det gør jeg, og det har jeg i hvert fald 100% kendt til i dag. Jeg har ligget syg hele dagen og højst sandsynligt er jeg det også i morgen. Det er så mærkeligt, men i snart en uge har jeg haft svært ved at trække vejret og efter i torsdag gør det bare ondt i lungerne, når jeg prøver at trække vejret. Hmm. Var til lægen i går, og hun kunne ikke se noget som helst usædvanligt. I dag på skadestuen kom jeg heller ikke videre end til skranken, fordi hende bag mente, at det bare var en virus. Thank God! Jeg har altså været lidt bekymret. Jeg har aldrig følt det sådan før, at jeg må hive sådan efter vejret for at få lungerne fyldt helt ud. Alle sygdomme har jo gået gennem mit hovede, og mit liv har nærmest også passeret revy. Men nu ved jeg nok godt, hvorfor det er kommet. Jeg har det med at være ret uforsigtig hvad angår at klæde sig på, og selvom der er minusgrader udenfor, insisterer jeg på at tage kjole eller andet lidt tøj på. Sidste lørdag gik jeg en lang tur med min mor rundt i Københavns gader, og det var pænt koldt. Og kan huske at min mor påpegede, som mødre nu gør, at jeg jo ikke havde nok tøj på. Og ja ja, jeg prøvede jo ligesom bare at bagatalisere det lidt, men for fanden, det ender jo altid med, at min mor har ret. Det har hun altid lige meget hvad, og jeg formår alligevel at sige hende imod. Tjah, man lærer jo af sine fejl. Fremover skal jeg godt nok være mere forsigtig, for mine lunger er jo ved at eksplodere. Det trykker sådan ind på dem. Og så da jeg tog til lægen, så var det ikke lungebetændelse eller noget, og hun begyndte at spørge indtil, om det mon var noget psykisk eller stresrelateret. Jeg følte mig virkelig hypokonder-agtig, men nej sgu. Jeg ser tiden an og håber på, at det er en virus, der kan nedbrydes af mit stærke, stålfaste immunforsvar.
Ps. I skal ikke tage jer af billederne. Skulle lige prøve min MacBooks webcam for første gang, og jeg synes også, det var på tide, at jeg viste mit nye hår. Eller noget. Det er ikke så nyt længere, og farven er gået voldsomt ud bare efter første uge. Er ret sur over det, for frisørfarvning koster sgu kassen, og så når det ikke bliver, som man ville have det, så er det bare spild af penge. Jeg skal have det farvet helt lækkert rødt.. !!




0 kommentarer:
Send en kommentar